søndag den 9. september 2012

Dum, dummere...



Jeg er lige nødt til at fortælle et par små historier herovrefra. Under orienteringen i huset, hvor vi fik en grundig gennemgang af affaldssortering, ugentlige pligter mv., blev vi også orienteret i, hvordan køkkenet og badeværelserne skulle rengøres. Undervejs nævnes der en masse forskellige rengøringsprodukter (bl.a. 409 (vist lidt ala vel-ultra (hedder det ikke det?)) og Pledge (træbehandlinsmiddel)) [altid godt med masser af parenteser inde i parenteser]. 

En pige fra Polen spørger så, hvad vi skal bruge til at rengøre selve toilettet med. Michelle kigger forvirret op og svarer ”a sponge” (en svamp), hvorefter polakken må uddybe, at hun altså mener, hvilket rengøringsprodukt der skal anvendes. Michelle: ”Errhhm… Water”. Seriøst? Hvem gør lige deres toilet rent kun i vand? Jeg håber virkelig, at rengøringsdamen, der kommer hver anden uge, bruger sæbe. Sidste uge havde jeg tjansen at gøre badeværelserne ovenpå rene, og heldigvis fandt jeg nogle desinficerings-servietter = alt fik en tur med dem, og så var min rengøring færdig (Jonas, det er lige i din ånd :-D ).

Den sidste ting herovrefra: I ved jo efterhånden, hvordan supermarkederne nærmest kalder ”Sabrina, Sabrina… Kom ind og se vores fantastiske udvalg af mærkelige øko-produkter, der aldrig vil komme til Danmark, fordi samfundet er alt for borgerligt”. Én af de første dage jeg var her, udarbejdede jeg en liste over ting, som skulle handles ind, og jeg må indrømme, at der endnu er ting på listen, der ikke er købt ind. 
Årsagen: De mange spændende produkter, der skal udforskes, hvilket slet ikke efterlader tid til kedelige indkøb som shampoo :) Det betyder også, at jeg altid (uden undtagelse), kommer ud af supermarkederne med tasken fuld af nye produkter, som jeg simpelthen bare er nødt til at smage (ja, NØDT til!) – og at disse produkter typisk falder i kategorien ”søde sager”. Måske har jeg fortalt om dette før, og så må I undskylde, at jeg har spildt et minut af jeres tid (to, hvis I læser langsomt) ;-)

Men, men, men så er det godt, at jeg lige har indkøbt tre nye tandbørster til min elektriske tandbørste (så kan bisserne i hvert fald få en grundig tur efter sukker-festerne). Nu undrer I jer nok… ”Jamen, hvorfor tog du ikke en tandbørste med derovre?”. Det gjorde jeg faktisk også, men en sjælden gang imellem er jeg lidt klodset, så i forgårs tabte jeg tandbørsten ned i toilettet (toilettet, der kun rengøres med vand (ikke at det gør nogen forskel i denne sammenhæng, men jeg vil lige nævne det igen, for det er simpelthen ulækkert)).
Jeg skulle i hvert fald ikke have fingrene ned i toiletvandet, så jeg rykker op – og heldigvis forsvinder børsten. Pyyhh… Og indtil videre er der ikke tegn på, at det er blevet stoppet af den grund. Men desværre betød uheldet, at jeg måtte investerer i nye tandbørster (i flertal, fordi jeg købte en pakke med tre i tilfælde af, at det utænkelige skulle ske, at jeg igen skulle få et anfald af klodsethed). Vigtigst af alt: Ved I, hvad de tre tandbørster stod i? Det skal jeg fortælle jer: $30!!! Det er 30/3.5 (regn selv ud) kopper kaffe. Yikes!

Apropro supermarkeder, så skal I næsten lige se, hvad jeg fandt i det største supermarked herovre (til en vanvittig pris; men det var nu ikke årsagen til, at jeg ikke købte noget):

PS. Det er vist for resten på tide at påpege, at jeg meget sjældent læser korrektur på mine indlæg. Simpelthen fordi jeg bare skriver og skriver, og bagefter opdager jeg, at ”pyyhh… jeg har jo skrevet flere sider”, og så gider jeg ikke korrekturlæse. Beklager, men supermarkederne kalder ;-)

8 kommentarer:

  1. Jeg kender det kun alt for godt - det der med ikke at gide læse korrektur. Og hvor fiiiiint du har gjort som jeg efterspurgte - nåååårrrrhhh <3 ;-)

    Har du smagt nogle danish endnu? ;-)

    SvarSlet
  2. Haha - selvfølgelig har jeg gjort, som du foreslog (jeg skal jo holde fast i min eneste læser, som kommenterer på mine indlæg :p )

    Jeg har endnu ikke smagt nogle danish endnu, og jeg tror ikke, at jeg ikke kommer til det ;o) Der er jo alt for meget andet at smage herovre. Jeg mangler stadig scones, muffins mv.

    SvarSlet
  3. Du må til at spise lidt hurtigere ;-)

    (måske er der ikke flere der kommenterer, fordi det er meget svært at læse de dumme anti-robot-ord :-s )

    SvarSlet
  4. Jamen, så skal jeg jo også ud at løbe endnu mere (det er korolleret (der skulle stå det der fine statistik-ord for, når der er en sammenhæng) i min verden :p Ellers ender det bare med, at jeg ikke kan holde til at cykle til uni, når jeg kommer hjem igen.
    Og med en forstuvet lilletå (der efterhånden er helt rød og dobbelt størrelse) samt en blodvabel, jeg endelig fik stukket hul på i morges, tror jeg ikke, at det er nogen god idé :p

    SvarSlet
  5. Aaaaaiiiii - du mangler en ) så nu forstår jeg slet ikke hvad du har skrevet.

    Jeg har slet ikke cyklet på arbejde i flere uger nu! Men ok, har så besøgt UniFitness og Zumba i forsamlingshuset lidt ;-)

    SvarSlet
  6. ) (så ånder alt igen fred og idyl oppe i den grafteoretiske hjerne).

    Zumba i forsamlingshuset? Er det rent faktisk så hårdt, som man hører rygter om?

    SvarSlet
  7. Jeg tror måske det er fordi man oftest hører de der "damer" som ikke normalt dyrker nogen former for motion omtale det ;-)

    Jeg synes ikke det er vildt hårdt i hvert fald, men jeg er jo også i mega god form... Æhhhh. ;-) Ej, men jeg sveder da lidt. Det eneste er min motorik som ikke helt fatter de der danse-krummelurer, måske det er derfor jeg ikke synes det er så hårdt, fordi jeg ikke laver alle øvelserne rigtigt? ;-) Det var klart mere sjovt anden gang, da jeg lige havde fået lidt mere styr på trinene.

    SvarSlet
  8. :-D Haha! (altså til din første sætning, naturligvis ikke til dit postulat om din mega gode form).

    SvarSlet