Road trip III: Intelligentsia Coffee og gåtur (Los Angeles)

Dag nr. 2 i Los Angeles startede stille og roligt ud med morgenmed på Cafe Luxxe i Santa Monica:

Både besøget her og gårsdagens besøg på Huckleberry gjorde det klart, at de mennesker, der lever her, har en helt anden livsstil end den altovervejende del af San Franciscos befolkning. Langt de fleste går tydeligvis op i mode (såvel mænd som kvinder). Eksempelvis så vi en kvinde i køen på Huckleberry iført det smarteste løbetøj og med Dolce Gabbana solbriller (vel op mærket ikke en sportsmodel). 

Jeg spurgte forundret Kim, om det virkelig kunne passe, at hun havde løbet med dem? Det mente han bestemt, fordi hun trods alt var en smule svedig. Vi konkluderede tørt, at det måtte være hendes billigste par solbriller!

Da vi efter pausen tog til Beverly Hills og gik en tur ned ad den ekstravagante shoppinggade Rodeo Drive (kendt fra filmen Pretty Woman), blev dette indtryk endnu mere forstærket. Nøj, I kan tro, at folk sendte os elevatorblikke (jeg må nok erkende, at de primært var henvendt til mig, da jeg kom spadserende i mit road trip outfit (se billedet fra Stillehavskysten i forrige indlæg og bemærk især de opbrattede knickers og nedbrattede tennissokker). Alligevel afholdt det mig ikke fra at besøge en chokoladebutik :o)

Det er noget af en omvæltning, når man er vant til mangfoldigheden i San Francisco, hvor der ikke bliver kigget det mindste skævt til én. Undervejs på road trippet har jeg slidt hul i mit ene par cowboybukser (jeg beskylder skrædderen, som skulle reparere knappen, for at have været for voldsom), og det tror jeg faktisk bare gør, at jeg passer endnu mere ind i gadebilledet herovre ;o)

Dernæst tog vi ind til downtown, hvor der faktisk ikke var ret meget at se; ja, der var faktisk intet at komme efter. Der er snart premiere på en ny film i Twilight serien, men da hverken Kim eller jeg vist går ind under teenagepige-kategorien, var det ikke noget, der kunne hidse os op (modsat de flere hundrede unge piger, der havde slået telt op på en stor plads for at vente på… tjaa… hvem ved…).

Los Angeles er en virkelig underlig by. Det er simpelthen umuligt at færdes uden bil. Det er USA’s 2. største by, så afstandene er enorme – og der er ingen hyggelige shoppingkvarterer. Det eneste, man støder ind i, er små klynger hist og her, hvor der typisk er en 5-6 butikker (fast food, tandlæge, spa/pedicure, supermarked og så lige lidt mere fast food). Det gør byen røvsyg, mildt sagt! Og allerede efter 1½ dag kunne vi ikke finde på mere at lave der. 

Eftermiddagen blev således brugt på endnu et kaffestop, Intelligentsia Coffee:

Det er en helt sublim kaffebar og den mocha, jeg fik, smagte da også himmelsk. Heri var der chokoladeganache, som de selv lavede. Det er altså ret cool! 

Kim fik en columbiansk kaffe brygget på V60. Serveringen af den var så stilfuld, og samtidig var smagen helt i top (det er én af de bedste kopper kaffe, jeg nogensinde har smagt (ja ja, jeg tiltusker mig altid en smagstår… eller tre)):

Intelligentsia Coffee ligger tæt på nogle af de bakker, der omkranser dele af Los Angeles. Idet vi ikke havde nogen planer før aftensmaden, og vi trængte til at få gået lidt (det var hårdt for os begge at skulle undvære den regelmæssige træning), besluttede vi at gå en tur op og se, om man kunne finde en fin udsigt. 

Først var vi dog nødt til at flytte bilen, da den kun måtte holde parkeret, hvor den gjorde, i 2 timer. Kan I huske den anordning, jeg nævnte i første indlæg om road trippet i forbindelse med parkeringen i Santa Cruz? Endnu en bagside af medaljen er, at det (i hvert fald for os) er uklart, hvilket område det mærke, der bliver sat på dækket, dækker over. Sæt nu, at p-vagten bruger samme mærke på tre tilstødende gader, så duer det jo ikke, at vi flytter bilen derhen. For at være på den sikre side kørte vi derfor en halv kilometer væk. Så fjollet, altså!

Det var skønt at komme ud at gå en længere tur. Husene op ad bakken var ikke imponerende i sig selv (det er de færreste nok, når man har tulret rundt i Beverly Hills om formiddagen), men udsigten var nu ikke sådan at kimse ad:

 Undervejs stødte vi på dette sjove byggeri:

Og da vi påbegyndte nedstigningen, var solen på vej i seng. Den var heldigvis så gavmild at give os dette syn, inden den faldt helt i søvn:

Aftenen sluttede på restauranten Tender Greens, som bød på sund og velsmagende mad:

Og så var vi ikke mere værd den dag…