Aftensmaden havde vi spist om bord på bussen, så da vi ankom
til Las Vegas, var vi parate til at gå på opdagelse. Hotellet lå lidt væk fra
The Strip (den strækning på hovedgaden, hvor alle de største hoteller ligger),
så vi besluttede os for at stå af ved det første kasino og gå rundt med
rygsækkene for ikke at spilde tid på at komme gå frem og tilbage til hotellet.
Det første kasino, hvor bussen holdt ind, var Excalibur, der
er inspireret af Disney:
Vi gik også indenfor:
Lige ved siden af ligger et hotel formet som en
pyramide, og fra toppen heraf skød en lyskegle op, der vitterligt lyste himlen
op:
Sikke et syn! Lys over det
hele og det ene vanvittige byggeri efter det andet.
På vores venstre hånd lå
kasinoet New York, New York. Gæt, hvad det var inspireret af?
Nemlig;
Manhattens skyline. Det bestod af fire skyskrabere (heriblandt Empire State
Building) bygget tæt op ad hinanden og foran var en stor gengivelse af
Frihedsgudinden. Som om det ikke var nok, var der en rutsjebane, hvis bane gik
både uden for og inden i kasinoet (og vi snakker altså en rutsjebane af den
størrelsesorden, man finder i Tivoli)!
Man kan vælge at gå nede på The Strip eller zig-zag’ge
mellem kasinoerne vha. de gangbroer, der er bygget hen over The Strip fra det
ene kasino til det andet. Til at starte med gjorde vi det sidste, men det tog
simpelthen så lang tid, da kasinoerne er kæmpe (husk på, at blot et enkelt af dem
består af fire skyskrabere), så vi til sidst gik ned på The Strip.
På vores gåtur heropad passerede vi Bellagio (kendt fra det
imponerende springvand, der fyres af med jævne mellemrum):
Derudover kom vi forbi Treasure Island
(hvor der foran er en voldgrav med to skibe i rigtigt målestoksforhold, som
gentagne gange i løbet af aftenen kæmper mod hinanden. Og eftersigende ender
det ene af skibene med at synke. Vi så begyndelsen af et af disse shows, men
det var simpelthen for kedeligt til, at vi gad blive og overvære
slutningen).
Et andet kasino havde
hentet inspiration fra Venedig, således der var bygget kanaler ude foran,
hvorpå der sejlede gondoler. Og endnu et havde hentet inspiration fra Paris:
Jeg havde noteret en chokoladeforretning inde i kasinoet
Caesar’s Palace, så da vi passerede det, besluttede vi for en stund at søge ly
fra de mange indtryk:
Vi blev dog klogere, for også inden i kasinoerne er der
simpelthen så meget at se. Flotte fontæner, imponerende udsmykninger og ikke
mindst en masse forskellige mennesker. Sidstnævnte gjorde, at vi besluttede at
købe en appelsinjuice hver i chokoladeforretningen og sætte os ved en fontæne
for at iagttage de forbipasserende.
Heldigvis så vi faktisk ikke udskud af den type, vi havde
kørt i bus med. Til gengæld så vi en kliche i form af et velklædt par, der kom
gående med hinanden i hånden; manden bar på en flaske champagne, mens kvinden
havde en buket røde roser i hånden.
Der var de yngre kvinder med
silikonebryster og meget nedringede kjoler – de var typisk i selskab med mænd,
som formentlig skulle ind og spille (og håbede at konens outfit kunne
distrahere dealeren). Og så var der naturligvis også de drenge, der var på en
rigtig drengerøvs-ferie med gutterne; og som sikkert fik spillet et anseeligt
beløb op.
Klokken var ved at blive mange, og vi satte kursen mod
hotellet. Udstyret med kort udprintet fra Google Maps, besluttede vi at gå op
til det mest nordliggende kasino, The Stratosphere, på The Strip og dreje til
venstre, så skulle vores hotel komme kort efter. Temperaturen var efterhånden
langt nede, og blæsten gjorde, at vi frøs så meget, at det føltes, som om vores
hænder ville falde af. Og The Stratosphere forblev ude i horisonten.
Endelig nåede vi derop og drejede til venstre. Efter at have
gået et par hundrede meter opdagede vi en bro, som gik over en motorvej. En
uoplyst bro vel op mærket uden fortov og med tung trafik. Opgivende kiggede vi
på hinanden… Der var jo ikke meget andet at gøre end at gå ned ad den
nærliggende sidegade (faktisk vendte bagsiden af The Strip ud herimod), indtil
vi kunne komme over motorvejen et sted.
Det viste sig så, at vi skulle mere end en kilometer
tilbage, før det ville lykkedes os at krydse. I takt med at denne kilometer
blev tilbagelagt, voksede vores forargelse mere og mere. For hvad bød bagsiden
af The Strip på? Stripklubber og sexshops på stribe, ja der var faktisk ikke
andet! Endda lå verdens største af sin slags lige der (hvis man da skal tro på
deres egne reklameskilte), og foran en af de andre stod en meget letpåklædt
kvinde og dansede på et roterende plateau; nøj, hvor må hun have frosset!
Det var simpelthen et frygteligt syn! Og hvad der var mere
frygteligt, var tanken om, at langt de fleste turister, som kommer til Las
Vegas, ikke får denne side at se (selvfølgelig med mindre de aktivt opsøger den
;o) ). De forlader derfor byen i den fejlagtige tro, at Las Vegas er lutter
imponerende kasinoer og glimmer og glamour. Men lige bagved lurer (ikke
overraskende) en kæmpe sexindustri!
(Den næste dag kunne vores tour guide på
vej til Grand Canyon fortælle os, at der foruden stripklubberne også er
prostitution for alle pengene; prostitution er dog forbudt i Las Vegas, så i
stedet går det under navnet ”Escort”, hvormed det straks er lovligt, for det
betyder jo bare noget i stil med at ”følge med”, og der er jo intet galt i, at
en kvinde følger med en mand op på hans hotelværelse…).
Jeg tror, at vi ankom til hotelværelset omkring kl. 00.30,
så vi smed nærmest bare vores habbengut og hoppede på hovedet i seng, for vi
skulle tidligt op næste dag…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar